Rådgivning og Aktiviteter

Oktober 2020

Netværk

Pårørendegruppe Nordfyn

  • 2. oktober 2020 kl. 10-12 i Sundhedshuset, Skovvej 1, 5400 Bogense, mødelokale 1.

     

Vi synger, drikker kaffe og snakker. Det koster 25 kroner. Det foregår på skift i Otterup og Bogense.

Tilmelding senest dagen før til Karen Elise eller Nikita.
Nikita Nielsen  eller Karen Elise Mølgaard
Mobil: 21 59 92 99 Mobil: 22 67 64 25
Mail: nikita@nordfynskommune.dk mail: ke@moelgaard.com

Pårørendecafe for mænd - Nordfyn

  • Tirsdag d. 6. oktober kl. 14.30-16.30 på Vestervænget 113, 5471 Søndersø

Mænd, som er eller har været pårørende til et menneske med demens, mødes til hyggeligt samvær og udveksling af erfaringer. Der er mulighed for at personen med demens følger med og er i Daghøjskolen 5- kanten under mødet.

Vi begynder med kaffe og kage. Demenskoordinator Vencke Rhod deltager. Når Vencke har bidraget med faglige input, trækker hun sig tilbage, og vi hygger os sammen over en øl.

Kom og deltag i et fællesskab med tavshedspligt

Vi mødes 1. tirsdag i måneden fra 14.30 – 16.30

 

Framelding senest torsdagen før til Peter Kûhnel eller Vencke Rhod

Peter Kûhnel                                                                           Vencke Rhod

Mobil: 29217345                                                                    Mobil: 23345718                                                     

Mail: pkuhnel@me.com                                                                   vrhodr@nordfynskommune.dk

 

Arrangør: Nordfyns kommune i samarbejde med Alzheimerforeningen.

Pårørendegruppe - Langeland

  • 7. oktober kl. 13.00-15.00, Frivilligcenter Langeland, mødelokale F1, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing.

Som pårørende til et menneske med demens kan der være mange ting, du synes er svære. Ting du kan have brug for at vende med andre i en lignende livssituation. En pårørendegruppe er et frirum, hvor du kan træffe andre pårørende til mennesker med demens.

Vi mødes og udveksler tanker, idéer og erfaringer med at være pårørende.

Temaer kan fx være: fuldmagter/værgemål, hjernen og demens, ændring af roller, ensomhed eller andre emner som deltagerne ønsker at drøfte.

Tilmelding til: Tine Eenholt Sorknæs, Demenskoordinator, Mobil 21 37 25 42

Mail: tiso@langelandkommune.dk

 

 

SAMVÆR

Mandags-café i Søndersø

  • 12. oktober 2020 kl. 11.30-14.30: Oktoberfest i Særslev Forsamlingshus, Vestergade 22, 5471 Søndersø

Formålet med caféen er at skabe rum og plads til at mennesker med demens, ægtefæller, børn og venner kan komme i et fællesskab, hvor der er fokus på hyggeligt samvær. Caféen giver mulighed for en god snak. Vi synger, drikke kaffe/te og lytter til de forskellige oplæg. 

Pris: 50 kr.

Tilmelding senest fredagen før caféen til:
Birthe Øxenberg - 21 58 34 11
Birthe@oexenberg.dk

Dorthe Aarøe - 21 59 92 99
daa@nordfynskommune.dk

 

KURSUS

Pårørendekursus i samtale støttende kommunikation

  • Tirsdag den 6.,13. og 20. okt. 2020 - Alle dage kl. 16.30 - 19.00 på
    Aktivcentret Glamsbjerg, Dærupvej 5, 5620 Glamsbjerg

På dette kursus kan du som pårørende til et menneske med demens lære at kommunikere med din nærmeste, så vedkommende kan få udtrykt, det han/ hun gerne vil. Og så du kan forstå, hvad vedkommende vil/ mener.

Mennesker, der som følge af en demenssygdom har fået sproglige og andre kommunikative vanskeligheder, har stadig holdninger og meninger, selvom det kan være svært at udtrykke. Det kan fx være svært at finde ordene og få sagt det, man gerne vil, eller være svært at forstå, hvad andre siger.

Kurset opdeles i 3 sammenhængende moduler med oplæg og praktiske
øvelser. Klik her og læs mere om kurset

Tilmelding:
Tilmelding til familiens demenskoordinator 1 uge før kursets start.

Kurset er gratis.

 

Teknologier der kan lette hverdagen med demens 

  • Onsdag d. 21. oktober kl. kl. 15-17 på Hjerneskadecentret Hillerslev, Kirkegyden 1, Ringe
  • Tirsdag den 27. oktober kl. 14-16 i Medborgerhuset, Dallundvej 20, 5471 Søndersø

Kom og få på 2 timer præsenteret og demonstreret nogle af de mange teknologiske muligheder, der findes til at lette en hverdag med demens.

Ergoterapeut Sissel Madsen fra Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Region Syddanmark viser et udvalg af produkter på markedet.

Du får mulighed for at få teknologien i hænderne – og sammen med konsulenten, demenskoordinator og de andre deltagere mulighed for at tale om mulighederne i teknologien.

 Gratis at deltage

 

 

SAMVÆR

Aktiv Højskole - Jylland

  • D. 19.23. oktober 2020, Brandbjerg Højskole 19. - 23. oktober
    Ansøgningsfrist: fredag d. 21. august 2020

Alzheimerforeningen tilbyder mennesker med en demenssygdom et fem dages højskoleophold på Brandbjerg Højskole ved Vejle. På højskolekurset vil deltagerne blive inspireret til at være aktive med kroppen, med sjælen og med hjernen. Deltagerne vil få en positiv succesoplevelse, som de kan tage med sig hjem og bruge i livet med demens.

OBS: Aktiv Højskole er tilrettelagt under hensyntagen til den nuværende Covid-19-situation. Programmet afvikles med fokus på tryghed, sikkerhed og hensyn til hinanden og den enkelte. 

Yderligere oplysninger:

Hvem kan deltage i Aktiv Højskole?

Der er plads til 20 deltagere på hvert ophold. Som regel har vi flere ansøgere, end der er plads til. Vi ser blandt andet på følgende, når vi sammensætter holdene: 

  • Aktiv Højskole er et tilbud til mennesker med en demenssygdom. Som deltager skal du have lyst til at deltage i aktiviteter sammen med andre
  • Du skal stort set være selvhjulpen og fx kunne klare personlig hygiejne og at komme i tøjet om morgenen. Du skal også kunne gå en længere tur uden hjælpemidler. Fagpersonerne hjælper gerne med vækning og medicin og med aktiviteterne i løbet af dagen
  • Du kan søge om at komme med på Aktiv Højskole flere gange, men vi forsøger altid at give plads til nye ansøgere
  • Alle ansøgere vil blive ringet op af Alzheimerforeningens fagpersoner efter søgefristen. Telefonsamtalen har til formål at afstemme forventninger og forudsætninger for højskoleopholdet
  • Deltagerne udvælges af Alzheimerforeningen på baggrund af ansøgningsskema og en uddybende telefonsamtale. Ved udvælgelsen vil der også blive lagt vægt på ligelig køns- og aldersfordeling

 

Alzheimerforeningen afholder også feriekurser for ægtepar to gange om året. Om foråret er det på Tornøes Hotel i Kerteminde. Om efteråret er det på Hotel Ringkøbing i Ringkøbing. 

Læs om feriekurserne her.